Hjem

Hvad er meningen med livet?

Det spørgsmål har rigtig mange stillet sig selv.


Du vil finde svaret i det følgende.


Alt levende har en sjæl


Forudsætningen for alt liv her på jorden er: at en sjæl inkarnerer og sørger for alt i organismen. Det er sjælen der skaber liv, det er sjælen der holder dig i live.

Obs: Inkarnere er den mest anvendte beskrivelse af, at en sjæl starter på skabelsen af et nyt liv, den betegnelse vil blive brugt i det følgende.


Nedenstående beskrivelse er i meget grove træk, virkeligheden er meget mere nuanceret.


Menneskers sjæle


Videnskaben påstår, at alle processer der sker i den menneskelige organisme, sker helt af sig selv. Det siger sig selv, at intet sker af sig selv. Der er noget der holder styr på alle de processer, der hele tiden er i gang, det er sjælen.


Det at trække vejret, er for os noget helt naturlig, men prøv at tænke over det…


Hvis du holder vejret, kommer der et tidspunkt, hvor "noget" får dig til at begynde at trække vejret igen. Det beskrives ofte som en naturlig overlevelsestrang, men virkeligheden er, at din sjæl, som overvåger alle livsfunktionerne, er stærkere end dig. Det er sjælen der sørger for at du trækker vejret.


En person, der er erklæret hjernedød, er nået dertil hvor sjælen har opgivet og forladt kroppen. Når sjælen ikke længere holder gang i åndedrættet, vil alle andre livsfunktioner lidt efter lidt ophøre.


Hjernedøde personer der er eller bliver anbragt i en respirator vil kunne ”holdes i live” i en kort periode, men de vil ikke kunne ”vækkes” til live igen, fordi sjælen har forladt kroppen.


Sjælen bruger bl.a. hjernen til at overvåge kroppens tilstand. De små elektriske impulser i hjernen er kontakten mellem sjæl og hjerne.


Det er kun sjæle, med rigtig meget erfaring, der er i stand til at skabe og holde liv i en menneskelig organisme.


Et menneske bliver skabt 


Når et æg bliver befrugtet, vil en sjæl inkarnere, hvis de rette forhold er til stede.


Den første store opgave sjælen skal have styr på, sker lige efter, at den er inkarneret. Sjælen skal danne den nye dna-streng, som er unik for det lille nye væsen. Sjælen bruger de to dna-strenge fra henholdsvis kvinden og manden til at stykke den nye streng sammen.


Sjælen bruger herefter dna-strengen som opslagsværk for at finde ud af, hvilke celler der skal bruges og hvor – og det er selvfølgelig meget vigtigt, at det er de rette celler der anvendes alle steder.


Videnskaben vil kunne bekræfte, at der er gang i flere millioner processer hele tiden. Altså flere millioner ting at skulle forholde sig til uafbrudt. Sjælen er på hårdt arbejde konstant!


Det er kun når vi sover, der er lidt ro på. Nu kan sjælen koncentrere sig om at reparere skader på bl.a. muskler, celler mv.
Når vi er vågne, skal sjælen hele tiden forholde sig til alle de informationer vi ser, hører, dufter, smager m.m. for blandt andet at vurdere om der er fare på færde og for at samle erfaring.


Der skal dannes flere millioner nye celler hver dag og det skal være de rigtige celler de rigtige steder, og hverken for mange eller for få. Dette sker lige fra undfangelsen. Det nye lille væsen kan kun blive til, fordi sjælen styrer dannelsen af de rette celler.

Nogle sjæle er ikke så gode til det og det kan føre til misdannelser.
De mest erfarne sjæle er så gode til at holde styr på det hele, at disse mennesker sjældent er syge.


Når patienter i forsøg får en kalktablet og samtidig får en forklaring om hvad tabletten skal virke imod, så ”lytter” sjælen med og kan derved finde ud af, hvor og hvad der er galt og kan i mange tilfælde løse problemet.
Dette kaldes af videnskaben for placeboeffekten.


I den menneskelige organisme er der mere end 2000 forskellige slags bakterier, der hele tiden skal holdes i skak. Bakterierne skal være der, og de har mange forskellige formål, men de må ikke formere sig ukontrollabelt. Derfor holder sjælen øje med bakterierne og sørger for, at der hele tiden er den rette balance.


For bedre at forstå hvordan det hele hænger sammen, må vi forlade jorden og tage ud hvor sjælene holder til


Sjælene kom til dette solsystem for mere end 4 milliarder år siden. De har siden da, "skabt liv”, der til at begynde med kun var mikroorganismer. Disse organismer dannede ilt, som lidt efter lidt fik skabt en atmosfære og dermed åbnet muligheder for flere livsformer.


Sjæle dør ikke, de ældste er flere milliarder år gamle og er nået til et stadie i deres udvikling, hvor de er i stand til at skabe et menneske og holde liv i det.


Sjælene har brugt mange millioner af år på at udvikle livet på jorden. Det er en "skole" for sjælene, de udvikler sig ved at inkarnere i liv på jorden.


Vi mennesker tror, at vi er de vigtigste for jordens udvikling. Sandheden er at vi "kun" er redskaber for sjælenes udvikling.

Håber ikke du fik kaffen galt i halsen, for sandheden kan være svær at sluge.


Det er tankevækkende, at når nu det hele er så enkelt og indlysende, at der tilsyneladende ikke er nogen der for længst har gennemskuet den rette sammenhæng. Det er muligt at dem der eventuelt kender sandheden ikke har ment at menneskeheden var klar til at håndtere det.


Der er ganske vist mange, der gennem tiden har beskæftiget sig med reinkarnation, men de har taget udgangspunkt i mennesket, det giver et noget andet billede hvis det ses med udgangspunkt i sjælenes formål med inkarnation. For sjælene er et liv som menneske blot et splitsekund af deres eksistens, men et vigtigt led i deres udvikling.


Sjælene har som udgangspunkt brug for en positiv udvikling. Hvis de skulle være så heldige at være inkarneret i et menneske, som har mulighed for udelukkende at gøre gode gerninger, f.eks. at redde liv, vil det medføre en meget positiv udvikling for sjælen, idet det vil hjælpe andre sjæle til en fortsat udvikling.


Det modsatte gør sig gældende, hvis mennesket er meget destruktivt. Hvis man slår mennesker ihjel, har det selvsagt en meget negativ virkning på sjælens udvikling og kan medføre, at der vil gå tusindender af år før sjælen igen kan gøre sig fortjent til en ny inkarnation som menneske.


Det samme gør sig gældende hvis man gør en ende på sit eget liv. At forhindre sin sjæls muligheder for at udvikle sig, opfattes i sjæleverdenen som en kæmpe fiasko. Det er sjælens opgave at holde liv i mennesket, også at forhindre, at man selv gør en ende på livet.


Sjælen kan få de små nakkehår til at rejse sig, dette er en advarsel om at man er ved at gøre noget rigtigt dumt.


Når man har en unik mulighed for at forbedre sjælens udvikling, skal man bruge den. Hvis man ikke lytter til sjælen og gør en ende på livet, vil sådan en handling medføre, at der vil der gå tusinder af år før sjælen har samlet erfaring nok til igen at kunne inkarnere som menneske.


Det gør de ved at gennemføre et utal at inkarnationer som dyr, hvor deres hovedopgave er, at få dyret til at overleve så længe som muligt. Det vil typisk være inkarnationer som offer, f.eks. en mus, der bliver slået ihjel af en kat. Sjælen skal i næste inkarnation, som mus, blive bedre til at passe på så musen lever længere. 

Når sjælen har fået styr på at overleve, begynder næste fase, hvor det handler om at hjælpe andre sjæle med at overleve. I sidste ende kan sjælen være så heldig at få en inkarnation som en delfin, der redder et menneske. En sådan bedrift vil medføre en adgangsbillet til en inkarnation som menneske.


Sjælen kan herefter stille sig i kø efter millioner af andre sjæle, der er klar.

Inkarnation er ikke et stort tagselvbord!


Sjælene skal gøre sig fortjent til en inkarnation.


Der er en slags bestyrelse i sjæleverdenen, som tager stilling til, hvilke sjæle, der må inkarnere, hvor og hvornår.


En person, der beordrer andre til at slå ihjel, påfører sin egen sjæl lige så stor skade som den, der udfører handlingen. Det får meget store konsekvenser for denne person i sjæleverdenen.


Sjælene har samlet rigelig med erfaring om smerte, ondskab og lidelse. De har millioner af gange været inkarneret som både offer og dræber og har derfor ikke brug for mere erfaring på disse områder.


For at videreudvikle sig har sjælene brug for erfaringer med: omsorg for andre, give kærlighed, kreativitet, godhed, alt som er positivt.


Sjælene har brug for positivitet. Det handler om at være positive i tanke, tale og handling.


Vi mennesker må se at få lært, at kærlighed og omsorg for alle levende væsener er den bærende kraft for sjælenes udvikling, og som en fantastisk sidegevinst bliver det en meget bedre verden at leve i.


Du skal være klar over, at når du har læst dette, så forpligter den viden du har fået dig til at arbejde på en positiv udvikling af din sjæl. I sjæleverdenen betragtes det som en stor fiasko, hvis du ignorerer den viden du får. Det er dobbelt slemt at have en viden, som ikke bruges når du nu får en unik chance for at gøre en kæmpe forskel!


Det er tanken at denne hjemmeside skal udvikle sig gennem spørgsmål fra læserne.


Du fremsender et evt. spørgsmål til debat@incarnations.dk


Spørgsmål og svar vil blive behandlet under fanen s/s på hjemmesiden.


Obs. På grund af it-sikkerhed vil der ikke blive klikket på links og vedhæftede filer vil ikke blive åbnet.


Planter har selvfølgelig også en sjæl


I det øjeblik et frø bliver befrugtet, inkarnerer en sjæl i frøet. Så må sjælen vente på, at de rette forhold er til stede, før den går i gang med at danne de celler, der skal til en spire. Sjælen får nu travlt! Der skal dannes celler til både rodsystem, stængel, blade mv. ligesom de rette næringsstoffer skal hentes op af jorden og bladene skal udføre fotosyntese.


Sjælen anvender i hele processen dna-koden som opslagsværk. Det er derfor at alt levende har en dna-streng.


Hvis man sår et chilifrø, vil sjælen, på forunderlig vis, i jorden kunne finde lige de stoffer, der skal til for at skabe en chili, der er meget stærk. Sjælen bruger dna-strengen til at finde ud af, hvordan den skal gøre.


Hvis en plante, der ikke kan tåle frost, bliver udsat for frost, vil planten dø. Det der sker er, at sjælen ikke kan opretholde forbindelsen til cellerne i planten. Sjælen skal have forbindelse til alle celler i en organisme for at holde den i live, sjælen skal bl.a. holde øje med, hvornår cellerne skal udskiftes.

Selv hvis planten tages ind i varmen og gives alt tænkelig pleje og kærlighed, er der ikke noget, der hjælper.


Når sjælen har forladt planten, vil det ikke længere være muligt at ”vække” planten til live. Selv om sjælen gerne vil, kan den ikke genoprette de forbindelser, der er nødvendige for at holde planten i live.


Det hænger sammen med, at forbindelserne oprettes i takt med skabelsen af planten, altså løbende når der dannes nye grene, blade, blomster m.v.